{"id":90,"date":"2018-07-21T14:26:36","date_gmt":"2018-07-21T12:26:36","guid":{"rendered":"https:\/\/enricgine.cat\/dk\/?p=90"},"modified":"2026-04-04T16:06:30","modified_gmt":"2026-04-04T14:06:30","slug":"numeriske-eller-matematiske-sprog","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/enricgine.cat\/dk\/numeriske-eller-matematiske-sprog\/","title":{"rendered":"Numeriske eller matematiske sprog"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"has-text-align-right\"><a href=\"mailto:enric@enricgine.cat\">enric@enricgine.cat<\/a><\/p>\n\n\n\n<p>&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Sprog er en m\u00e5de at kommunikere p\u00e5, og det er det, der g\u00f8r mennesket rationelt, fordi det g\u00f8r det muligt at samle erfaringer til fremtidige generationer, et menneske i fortiden havde den videnskab, som det dav\u00e6rende sprog havde givet ham, ligesom i dag, n\u00e5r vi taler om videnskabsm\u00e6nd, matematikere, landm\u00e6nd eller kv\u00e6gavlere osv. \u2026 de har videnskaben, der har givet dem sproget gennem hvilken \u00e6ra, men det vigtigste er ophobning af viden til den enkelte, fordi ophobning af visdom er kun for den person, der har det relevante sprog, for eksempel, vil opf\u00f8relsen af et rumskib kun indtaste der dem, der har det samme sprog, en landmand, kunne ikke komme ind med dette sprog, Sprog som jeg siger er et middel til fremskridt, fordi ophobning af viden i fremtidige generationer af tidligere erfaringer g\u00f8r hver gang en multiplikator af videnskab og erfaring, og dermed naturligvis overf\u00f8res direkte til kulturen, af denne stamme, folk, civilisation eller kultur forskellen fra et menneske til et dyr er netop dette, sproget, en fugl eller andet dyr g\u00f8r sin rede det samme som for tusindvis af \u00e5r siden, og hvorfor? P\u00e5 grund af sproget har dyret ikke udviklet sig, p\u00e5 grund af konsekvenserne af sproget, da de ikke akkumulerer de oplevelser, de har levet, og det er netop denne akkumulering af viden og erfaringer, der f\u00e5r mennesket til at udvikle sig gennem akkumulering af menneskelige erfaringer, men sproget er ogs\u00e5 mange ting, det er meget vigtigt, hvad jeg har sagt om en akkumulator af videnskaber og erfaringer, men vi m\u00e5 ikke glemme, at ud over alt dette er det ogs\u00e5 en meget vigtig kommunikator, hvis man ser bort fra egenskaben af akkumulering af videnskab, for eksempel n\u00e5r vi taler til et menneske, \u00f8nsker vi at kommunikere en adf\u00e6rd eller vi \u00f8nsker at forklare noget til dem, N\u00e5r vi f.eks. taler med en person, \u00f8nsker vi at kommunikere en adf\u00e6rd, eller vi \u00f8nsker at forklare noget, en id\u00e9, eller vi \u00f8nsker, at vedkommende skal fort\u00e6lle os noget, det er en tovejs kommunikation, afh\u00e6ngigt af hvad jeg siger, vil min samtalepartner svare et svar, et input vil medf\u00f8re et output, og denne kommunikation er meget kompleks, man kan sp\u00f8rge om noget, og svaret er ikke n\u00f8dvendigvis ved f\u00f8rste \u00f8jekast, men kan have en forbindelse med sp\u00f8rgsm\u00e5let eller i det mindste en forbindelse, men det er klart, at hvis man sp\u00f8rger om noget, skal svaret have en sammenh\u00e6ng med sp\u00f8rgsm\u00e5let, og s\u00e5dan er sproget i dag, det kan v\u00e6re uklart, ikke s\u00e6rlig pr\u00e6cist og nogle gange meget stilf\u00e6rdigt, det er ikke altid s\u00e5dan, men det kan v\u00e6re s\u00e5dan, skriftligt sprog er meget klarere og mere pr\u00e6cist, og de budskaber, der er skrevet, er meget klarere, skriftlig kommunikation er meget langsommere og er ikke s\u00e5 fleksibel som mundtlig kommunikation, i dag er sproget lidt mere komplekst, fordi sproget er fulgt med teknologien, og det betyder, at der er andre m\u00e5der at tale p\u00e5, der har en massiv betydning for kommunikationen, ja, jeg er ikke mere interesseret i sprogets kommunikation, det er ikke, at jeg ikke er interesseret i det mere, men det, jeg vil tale om her, er det verbale sprog, ja, sprogets betydning er som sagt dem, der g\u00f8r os rationelle, ikke desto mindre, sproget er stadig i en meget primitiv og uudviklet tilstand, det giver aldrig mening, n\u00e5r et castiliansk ordsprog siger &#8220;digo digo, cuando digo Diego&#8221;, det er n\u00e5r man vil sige noget, men ikke siger noget, det er lidt af et trick, det er s\u00e5dan sproget er, man kan bruge to timer p\u00e5 at tale uden at sige noget, en person kan tale i lang tid, og du kan forts\u00e6tte samtalen uden at forpligte dig til noget, og selv hvis du vil, beh\u00f8ver du ikke engang at lytte til dem, de ser kun p\u00e5 samtalepartnerens mund, n\u00e5r den lukker sig, kan du sige &#8220;ja&#8221; eller &#8220;nej&#8221;, &#8220;mand, eller sig ikke noget&#8221;, &#8220;lad v\u00e6re med det&#8221;, &#8220;det er sandt&#8221;,&#8221;det er l\u00f8jn&#8221;,&#8221;hov&#8221;, &#8220;Ja, Ja&#8221;, &#8220;Det m\u00e5 jeg nok sig&#8221; osv. &#8230; du beh\u00f8ver ikke engang at \u00e5bne munden, et suk eller noget i den stil, jeg er sikker p\u00e5, at du har oplevet eller levet dette, ikke sandt? fordi det er noget, der sker hver dag, jeg tror, det er meget vigtigt, at n\u00e5r man siger <strong>&#8220;ja&#8221;, s\u00e5 <\/strong>betyder det <strong>ja<\/strong>, og n\u00e5r man siger <strong>nej, s\u00e5 betyder <\/strong>det <strong>nej<\/strong>, i dag er sproget meget ubestemt, vi vil ikke binde os, det er ogs\u00e5 meget vanskeligt, og ja, n\u00e5r man siger et postulat, s\u00e5 siger man ikke altid, hvad man tror, p\u00e5 den m\u00e5de kan vi altid sige, at det var ikke det, det var noget andet, p\u00e5 den m\u00e5de er sproget ikke en eksakt videnskab, livet p\u00e5 vores planet er meget komplekst og kan kun forklares med filosofien og poesi, filosofi forklarer livets komplicerede v\u00e6v p\u00e5 en enkel m\u00e5de, poesi beskriver livets \u00f8jeblikke eller f\u00f8lelser, filosofi beskriver generelt det, der er kompliceret eller sv\u00e6rt med sprog, og poesi er livets detaljer eller f\u00f8lelser, det er \u00e5benbaringen af det samme liv forklaret gennem et sprog, hvor sproget har en anden betydning, filosofi og poesi har meget til f\u00e6lles, begge bruger sprog, men meget forskelligt, men det er ikke min hensigt at g\u00e5 ind i hverken filosofi eller poesi, men det modsatte, et nyt sprog, koldt, anti-filosofisk og anti-poetisk, men kortfattet, at du kan fort\u00e6lle med det, fordi det siger, hvad du t\u00e6nker uden fordomme, det er lidt kompliceret i begyndelsen, men det er meget revolutionerende, og jeg tror, det kan blive her, i mit problem er, at to mennesker, der har talt og er blevet enige om noget, men bagefter er resultatet, at det ikke var, som de havde talt, og selv om de havde optaget det med en b\u00e5ndoptager, ville resultatet have v\u00e6ret det samme, og det skyldes, at n\u00e5r en person taler, selv om han tror, at det sprog, han har brugt, har v\u00e6ret meget konkret, s\u00e5 har det ikke v\u00e6ret det, og det skyldes, at n\u00e5r en person taler, selv om han tror, at det sprog, han har brugt, har v\u00e6ret meget konkret, selv om vi siger noget, som vi synes er meget konkret, kan det, der kan v\u00e6re forskelligt for \u00e9n person, v\u00e6re forskelligt for en anden person, n\u00e5r vi siger <strong>ja <\/strong>eller bekr\u00e6fter noget, kan vi sige <strong>ja<\/strong>, eller vi kan lave en gestus med hovedet eller sige et andet ord, der kan forst\u00e5s som <strong>ja, <\/strong>men det betyder ikke n\u00f8dvendigvis <strong>ja<\/strong>, Hvis det er negativt, kan vi sige <strong>nej <\/strong>eller sige et ord, der antyder negationens negativitet, men under alle omst\u00e6ndigheder er <strong>&#8220;ja&#8221; <\/strong>eller <strong>&#8220;nej&#8221; <\/strong>ikke absolut, sproget s\u00f8ger mange gange en l\u00f8sning, ikke for samtalepartneren, men for sig selv, for at kunne afb\u00f8de disse virkninger og for at kunne pr\u00e6cisere vores id\u00e9er, s\u00e5 de ikke kan blive misfortolket, m\u00e5 vi lave en mere pr\u00e6cis videnskab, Ideen ville v\u00e6re at numeralisere eller matematisere eller digitalisere sproget, og da dette er et meget omfattende arbejde, kan jeg sige, at det er meget komplekst, og det ville kr\u00e6ve mindst et eller flere universitetslektioner i grammatik, filosofi og litteratur og et eller flere universiteter for telekommunikation, alle godt forenet for at lave dette projekt, der kunne involvere hele studenterkredsen, men ideen er meget interessant, Det ville v\u00e6re meget konstruktivt, fordi vi kunne lave et meget n\u00f8jagtigt sprog, det ville \u00e5bne mulighed for en overs\u00e6ttelse af alle sprog med det samme og ikke kun af et enkelt, men af alle eksisterende sprog. Vi vil starte med ideen, som er meget enkel, n\u00e5r vi siger &#8220;ja&#8221;, er det en bekr\u00e6ftelse, og med det ord vil vi give v\u00e6rdien 100, hvis vi laver en negation, f.eks. hvis vi siger &#8220;nej&#8221;, vil vi give det v\u00e6rdien 200. V\u00e6rdien 100, ville v\u00e6re en v\u00e6rdi, der ville v\u00e6re repr\u00e6sentativ for alle kinesiske sprog, japansk alle sprog i verden ville v\u00e6re et &#8220;Ja&#8221; og et &#8220;Nej&#8221; 200, godt en numerisk v\u00e6rdi, sproget er som sagt meget fleksibelt og forudindtaget af den verbale kommunikator, ikke her, her ville det v\u00e6re n\u00f8jagtigt, og ogs\u00e5 bedre, men klart og pr\u00e6cist, for at g\u00f8re det numeriske sprog t\u00e6ttere p\u00e5 det verbale, men aldrig vildledende eller tricky, for eksempel, det kan ske, at en person kommunikerer med et kraftigt <strong>&#8220;Ja&#8221; <\/strong>og en anden person, at dette <strong>&#8220;Ja&#8221; <\/strong>er modvilligt, semantisk er der ikke meget forskel p\u00e5 disse to <strong>&#8220;Ja&#8221;, <\/strong>og her er det, n\u00e5r den verbale kommunikation bedrager os og forr\u00e5der os, fordi verbalt for personen er der kun \u00e9t <strong>&#8220;Ja&#8221;, <\/strong>med det numeriske eller matematiske sprog, som jeg fremover kalder <strong>&#8220;LNM&#8221;, <\/strong>sagde vi, at &#8220;Ja&#8221; har en v\u00e6rdi p\u00e5 100, dette ville v\u00e6re den maksimale bekr\u00e6ftelse eller den maksimale v\u00e6rdi for en bekr\u00e6ftelse, bekr\u00e6ftelsen kunne have 5 v\u00e6rdier, f.eks. 100, 99, 98, 97, 96, hvor 96 ville v\u00e6re et &#8220;ja&#8221;, men med en svag bekr\u00e6ftelse og 100 med en st\u00e6rk bekr\u00e6ftelse, hele min id\u00e9 er baseret p\u00e5 dette, at give en numerisk eller digital v\u00e6rdi til et ord, og m\u00e5ske senere til en s\u00e6tning for at g\u00f8re sproget konkret og kunne industrialisere det, det er en meget vanskelig opgave, at g\u00f8re en id\u00e9 konkret, n\u00e5r der er en international aftale mellem sprog, er det enormt vanskeligt at syntetisere en aftale, Det ville v\u00e6re en god opgave at tydeligg\u00f8re sproget, at sige tingene med den n\u00f8jagtige semantik eller det n\u00f8jagtige tal, som en digital enhed kan overs\u00e6tte og tvinge afsenderen af budskabet til at fort\u00e6lle sandheden om, hvad han mener.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-text-align-left\">&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;19-09-1971<\/p>\n\n\n\n<p class=\"has-text-align-left\">Enric&nbsp;Gin\u00e9<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>enric@enricgine.cat &nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp;&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Sprog er en m\u00e5de at kommunikere p\u00e5, og det er det, der g\u00f8r mennesket rationelt, fordi det g\u00f8r det muligt at samle erfaringer til fremtidige generationer, et menneske i fortiden havde den &hellip; <a href=\"https:\/\/enricgine.cat\/dk\/numeriske-eller-matematiske-sprog\/\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-90","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/enricgine.cat\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/90","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/enricgine.cat\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/enricgine.cat\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/enricgine.cat\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/enricgine.cat\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=90"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/enricgine.cat\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/90\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":557,"href":"https:\/\/enricgine.cat\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/90\/revisions\/557"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/enricgine.cat\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=90"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/enricgine.cat\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=90"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/enricgine.cat\/dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=90"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}